Hvordan ved fluefangeren, at den skal lukke i?

Hvad fortæller en kødædende plante, at der er gået et offer i fælden, og klapper den sammen, uanset hvad der kommer ind i den?

1. september 2009

Kødædende planter inddeles i to hovedtyper, passive og aktive. De passive arter, for eksempel de tropiske kandebærere, lokker blot byttet til med farver eller dufte, men gør ikke noget direkte for at fange dyrene. De aktive arter bruger derimod forskellig “mekanik” til at hive byttet indenbords. Et eksempel er den amerikanske Venus-fluefanger. I spidsen af plantens blade sidder to halvrunde udvækster. De er forsynet med et hængsel i midten og “tremmer” langs kanterne og kan lynhurtigt klappes sammen. På indersiden af hver klap sidder tre stive hår, og det er dem, der fungerer som udløsere. Men fælden klapper kun i, hvis de berøres på en ganske bestemt måde. Hvis alle tre hår berøres samtidig eller kort tid efter hinanden, er det enten en nedfaldende genstand, fx et vissent blad, eller et for stort insekt, der er gået i fælden, og derfor lukker planten ikke i. Bliver hårene berørt ét ad gangen med lang tid imellem, klapper fælden heller ikke – det er nemlig ensbetydende med, at et ganske lille insekt kravler rundt på den, og det er ikke værd at spilde kræfter på. Kun hvis to af hårene bliver berørt samtidig eller inden for et tidsinterval på 1-3 sekunder, smækker fælden i. Det fortæller nemlig planten, at et insekt af passende størrelse er blevet lokket til.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: