Tulips

Hvorfor lukker blomster sig sammen?

Der sker ingen fordampning om natten, og alligevel folder blomster sig sammen. Hvordan kan det være?

De fleste blomster folder sig sammen om natten, og det gælder i særlig grad dem, der bliver bestøvet af insekter, som er aktive om dagen. I løbet af natten er der altså ingen mulighed for at blive bestøvet, så for disse planter gælder det i stedet om at beskytte deres dyrebare pollen mod farer som blandt andet dug, skadedyr og mikroorganismer.

Crocus

Når duggen falder, risikerer pollen i en åben blomst at blive våd, og så kan det ikke længere sætte sig som et fint lag støv på de insekter, der kommer næste morgen for at hente nektar fra blomsterne. Ved at holde kronbladene lukkede, når der alligevel ikke er mulighed for at blive bestøvet, kan blomsten desuden spare på sine flygtige duftstoffer og derved udnytte sine ressourcer bedst muligt.

Blomster åbner og lukker sig ved, at cellerne på kronbladenes inder- og yderside strækker sig i forskellig grad som reaktion på lys, varme eller luftfugtighed. Hvis cellerne på indersiden af en blomsts kronblade er mere “kuldskære” end cellerne på ydersiden, vil de strække sig mindre i aftenkøligheden, og det vil få ydersiden til at strække sig ind mod blomstens midte, så den lukker sig sammen.

Rød Arve

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: