Nutgall

Kan træer rammes af kræft-sygdomme?

Bakterier, svampe og insekter kan give træer kræft.

28. september 2010

Træer kan få forskellige typer af kræft, som skyldes infektion med bakterier, svampe og insekter.

Mange insektlarver kan inficere blade, så der dannes svulster, som dyrene bor inden i. Det sker ved, at larverne udskiller stoffer, der virker som væksthormoner i planter. Det får plantevævet til at vokse til en svulst, der dels nærer larven, mens den vokser, dels dækker larven, så den er beskyttet mod rovdyr.

Galæbler, som kan ses på egetræsblade, skyldes galhvepsens larver. Træet kan også inficeres af jordbakterien Agrobacterium tumefaciens, som giver kræfttypen krongalle. Når bakterien inficerer et træ, overfører den et plasmid (et cirkulært stykke dna) til træets celler, hvor infektionen sker. Plasmidet indeholder blandt andet gener for væksthormoner, og det får cellerne på det inficerede sted til at dele sig hurtigt, så en svulst vokser frem.

Andre kræfttyper i træer skyldes svampe, og endelig kan knuder på træer også skyldes, at kvæg, vildt og insekter har gnavet eller slidt på træet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: