Roots

Planter er Jordens nye kloge-åger

Popler advarer hinanden om insektangreb og gåsemad kan føle magnetisme. En række nye teknikker har i de senere år fuldstændig ændret biologernes syn på vores jordbundne slægtninge.

19. september 2013 af Bjørn A. Bojesen

Blomsten "almindelig gåsemad" bliver brugt som planteforskningens laboratorierotte. Den har været genstand for adskillige undersøgelser, hvor man blandt andet har kunnet fastslå dens evne til at orientere sig.

Når den udsættes for blåt lys, reagerer den på magnetfelter. Jo stærkere magnetismen er, jo mere "modvillig" er blomsten til at spire. Blomsten registrerer magnetisme via kryptokromer, proteiner der er følsomme over for blåt lys. På samme måde bruger trækfugle kryptokromer i nethinden til at justere deres indre kompas.

Planter har 700 sensorer

Planter reagerer ikke kun på magnetisme, men sanser derimod verden med hele 700 sensorer. Læs mere om planters vilde evner som abonnent på Illustreret Videnskab ved at downloade hele artiklen i PDF herunder.

Det kræver blot at du er logget ind på sitet som abonnent.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: