Sværdfisken sender hede blikke efter bytte

Varmt øjeæble spotter fisks bevægelser

1. september 2009

Ligesom tun og hajer opvarmer sværdfisken sine øjne, så øjets temperatur bliver væsentligt højere end det vand, den svømmer i. Biologer har længe undret sig over, hvorfor fisken bruger megen energi på at hæve øjentemperaturen over vandets temperatur. Nu har forskere fra Australien, USA og Sverige fundet årsagen: varme øjeæbler arbejder mere end ti gange hurtigere end øjne, der er nedkølet til temperaturen på de koldeste dybder. Forskerne fjernede i et laboratorium øjne fra friskfangede sværdfisk og placerede nogle nethinder i en næringsvæske, hvor de blev forbundet med elektroder. Da forskerne øgede temperaturen i næringsvæsken, registrerede de, at øjnene fik en øget evne til at se hurtige bevægelser. De varme øjne gør sværdfisken til en sublim jæger, fordi den hurtigt opdager et byttedyrs mindste bevægelse. Forskernes undersøgelser viste imidlertid også, at varmesynet forringes, når lyset er dårligt. Derfor drager sværdfisken størst fordel af de varme øjne i lave dybder på omkring 100 meter, hvor der er lyst.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: