svalbard1

Tag på arktisk ekspedition med Illustreret Videnskab

Nu kan du komme med på ekspeditionskrydstogt til Svalbard - porten til Nordpolen. Oplev den enestående natur og genopliv de store dramaer fra eventyrernes og hvalfangernes tid om bord på det smukke historiske skib, MS Nordstjernen.

17. oktober 2015

"Isbjørn på styrbord side"

Råbet lyder pludseligt i skibets højtaleranlæg. Og selv om vi er midt i en overdådig hovedret, ryddes spisesalonen på rekordtid. Passagerene flokkes om rælingen med blikket, kikkerten eller teleobjektivet ivrigt spejdende efter den luntende konge af Arktis, isbjørnen.

På ekspedition i Svalbard

Vi er på ekspeditionscruise i Svalbard, den nordligste beboede øgruppe på kloden, kun 1300 km fra Nordpolen. Digital Foto, Illustreret Videnskab og Historie har i samarbejde med National Geographic chartret det historiske skib MS Nordstjernen.

MS Nordstjernen

Og vi er stævnet ud på en helt unik rejse til isbjørnens rige – en rejse, der ikke alene byder på ekstraordinære naturoplevelser og enestående foto-muligheder – vi møder også forhistoriske søuhyrer og glemte tyske soldater undervejs.

Eventyrere valfartede til Svalbard

Lige siden hollandske Willem Barents satte de første europæiske fod på Svalbard i 1596, har øgruppen været et eftertragtet mål for de håbefulde og eventyrlystne.

Og rundt omkring kan du stadig se forvitrede jernbaneskinner og rustne dampmaskiner, stenede gravhøje og forladte mineskakter – tavse vidnesbyrd om øgruppens dramatiske og underholdende historie.

Undervejs på vores tur foretager vi landgang på de historiske steder fulgt op af on board foredrag, der rummer masser af overraskelser. Vidste du fx, at det var her, at tyske forskere på en afsides vejrstation som de sidste overgav sig til en måbende norsk kaptajn – fire måneder efter, at krigen var slut.

Fotografens frosne paradis

Da Willem Barents første gang fik landkending med den forrevne kystlinje navngav han landet Spitsbergen, De Spidse Bjerge.

Barents var også navnefader til Bjørneøen, hvor hans mandskab i to timer kæmpede mod en isbjørn, og han satte således ord på Svalbards to mest iøjenfaldende kendetegn: Bjerge og bjørne. Begge er eftertragtede motiver for fotografer, lige som øgruppens enestående fugleliv og azurblå gletsjere.

Med om bord har vi den prisbelønnede National Geographic-fotograf Mattias Klum, der vil øse ud af sin erfaring med naturfotografi og som hver dag vil afholde workshops, hvor du kan få hjælp til at forbedre dine pletskud.

Jurassic World ligger på Svalbard

Bjørne og bjerge studeres også flittigt af de mange tusinde forskere, der hver sommer valfarter til Svalbard, bl.a. til den lille bygd Ny Ålesund, hvor vi vil ligge til kaj.

Oprindeligt husede bygden et helt mini-samfund skudt op omkring en kulmine, men i dag hører bebyggelsen til forskernes arktiske frontlinje. Her i den knitrende friske polarluft er instrumenterne så fintfølende, at klimatologerne kan opsnappe “fingeraftrykket" i udstødningen på skibe, der sejler langs Norgekysten.

En anden forskergruppe, der drages af øgruppen og dens op mod en milliard år gamle grundfjeld, er palæontologerne. Nogle af de største fortidsfund i nyere tid er sket på det såkaldte Janusfjeld, bl.a. gigantiske havøgler af arten pliosaur, hvis hoved målte to meter og som havde et bid fire gange kraftigere end T. rex.

Med om bord har vi den norske palæontolog Jørn Hurum, der leder udgravningerne og har vundet flere priser for sin evne til at levendegøre sin forskning. Han vil guide os millioner af år tilbage i tiden til dengang, hvor vandet blev pisket til skum af de frygtindgydende rovøgler.

Champagne på dækket

Tilbage på dækket på styrbord side lyder råbet: "Der er han". Og ganske rigtigt. Inde på bredden går en isbjørn.

Øerne er hjem for over 3000 bjørne, som dermed overgår de 2200 fastboende mennesker i antal. Vi har mødt Svalbards sande indbygger og kan med ro i sindet sætte kurs hjemad, mens vi skåler i champagne under midnatssolen på agterdækket af MS Nordstjernen.

Kort om turen

  • Dato: 14.-19. Juli 2016
  • On board foredrag med den verdensberømte naturfotograf Mattias Klum
  • Fossiljagt og foredrag med den internationalt anerkendte palæontolog Jørn Hurum
  • Specialuddannede guider viser dig natur og historie
  • Hver deltager får velkomst-pakke med en vandtæt turtaske, kikkert, kort og et 100 sider special magasin med de bedste artikler om naturfotografi, isbjørne og polarforskning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: