Deep Sea lizard fish

Denne uges nyheder fra videnskabens verden - uge 25

Et underjordisk hav gemmer sig 700 km under jordoverfladen, stamceller kan give blinde synet igen, og en klimavenlig dybhavsfisk mindsker CO2-udledningen. Illustreret Videnskab har udvalgt fem af ugens vigtigste forskningsnyheder.

20. juni 2014 af Carsten Nymann
  • Massivt hav fundet dybt i Jordens kappe. Tre gange alle verdenshavene til sammen. Så stort er et underjordisk vandreservoir, som amerikanske geologer mener at have fundet 700 km nede i Jordens kappe. Kappen er klippelaget mellem skorpen og kernen. Der er dog ikke tale om et skvulpende ocean, men snarere en stor forekomst af et vandholdigt mineral kaldet ringwoodite. Kilde: Science

  • Forskere skaber mini-supernova i laboratoriet. Når en stjernes kerne kollapser, udløser det en chokbølge, som breder sig flere lysår væk. Nu har forskere fra Oxford Universitet ved hjælp af laserstråler, som er 60.000 gange kraftigere end en pegepen, genskabt en sådan supernova i laboratoriet. Nogle supernovaer har irregulære former, og forskernes mål er at undersøge, hvad der skaber disse. Kilde: Nature Physics

  • Omkodede stamceller kan give blinde synet tilbage. En mikro-udgave af en menneskelig nethinde svømmer rundt i en petriskål på John Hopkins University School of Medicine i USA. Et forskerteam har haft held med at omkode voksne celler, først til stamceller og så til lyssensitive synsceller i laboratoriet. Håbet er, at de nye celler på sigt kan erstatte døde synsceller hos blinde og synssvage personer. Kilde: Nature Communications

  • Dybhavsfisk afbalancerer CO2-regnskabet. En million ton om året alene i havet omkring de britiske øer. Så meget CO2 æder og opmagasinerer dybhavsfisk ifølge en ny britisk rapport, når de fortærer småfisk og andre organismer, som jævnligt kommer nær overfladen. Fordi dybhavsfiskene aldrig kommer op til overfladen, forbliver den CO2, de optager, på havbunden og ledes ikke ud i atmosfæren. Kilde: Proceedings of the Royal Society B

  • Universalt kunstigt blod er tæt på at være virkelighed. På trods af over 107 millioner årlige bloddonationer verden over, er manglen på donorblod massiv – især i udviklingslande. Nu har britiske forskere for første gang designet et fungerende, iltbærende molekyle, som kan efterligne blods naturligt forekommende hæmoglobin. Molekylet kan bruges i fremtidens syntetisk fremstillede donorblod. Kilde: University of Essex

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: