Sinkhole, Turkmenistan

Gas-boring skabte 20 meter dybt hul

2. marts 2011 af Keld Conradsen

At også andre menneskelige aktiviteter end grundvandssænkning kan føre til jordfaldshuller, findes der et – i bogstavelig forstand – lysende eksempel på i Turkmenistans Karakum-ørken. Her findes der store mængder gas i en undergrund fyldt med huler og sprækker.

Tilbage i sovjettiden borede man ned gennem jorden på jagt efter gassen og ramte uheldigvis en stor, gasfyldt hule. En kombination af boreriggens vægt og trykfald i hulen fik boreriggen til at kollapse ned i hulen, så der opstod et 60 meter bredt og 20 meter dybt hul. Efter kollapset fortsatte gassen med at sive ud af krateret. For at den ikke skulle gøre skade, valgte man at sætte ild til den. I dag, årtier senere, brænder krateret stadig.

Det turde være klart, at det ville være særdeles nyttigt, hvis man kunne finde en metode til at identificere de underjordiske huler og dermed forebygge jordfaldshullerne. Netop det har forskerne arbejdet på i en årrække ved Det Døde Hav, et af de steder i verden, der er mest plaget af jordfaldshuller. Det Døde Hav er på mange måder et specielt sted. Søen ligger 415 meter under havniveau og er dermed det laveste sted på Jorden overhovedet.

Sinkhole, The Dead Sea

Søen får sit vand fra Jordanfloden og har pga. den høje fordampning i det glohede område fået den meget høje saltkoncentration, som den er berømt for. I de senere årtier er Jordanflodens vand imidlertid i stadig stigende grad blevet brugt til at kunstvande landsbrugsjord i Israel og Jordan længere mod nord. Det har ført til en større landbrugsproduktion i området, men det har også betydet, at vandstanden i søen er faldet med næsten en meter om året.

Samtidig er tusindvis af jordfaldshuller med en radius på mellem 1 og 30 meter opstået langs kanten af søen. Det har efterladt et månelignende landskab og er både gået ud over landbrugsarealer og en motorvej, samtidig med at det truer turiststederne langs søen og saltindvindingsindustrien. Skaderne skal allerede gøres op i millioner.

Skønt processerne i undergrunden visse steder er ret komplicerede, ved Lev Eppelbaum og hans kolleger godt, hvad der sker. Deres undersøgelser har vist, at man overalt ved Det Døde Hav mellem 25 og 50 meter nede i undergrunden støder på et mange meter tykt lag af salt. Saltet var tidligere dækket af grundvand, men det faldende vandspejl i Det Døde Hav har også fået grundvandsspejlet til at falde, og det har sat to processer i gang: Hulrum i saltet er blevet tørre og ustabile, og samtidig er saltet kommet i kontakt med nedsivende ferskvand fra den sjældne nedbør, der falder i ørkenen. Derved går saltet yderligere i opløsning, og nu opstår hullerne altså i tusindvis.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: