Hvad er forklaringen på de flotte tordenæg?

Mange steder i udlandet kan man se såkaldte tordenæg. Er de opstået naturligt, eller er der tale om en speciel form for kunst?

1. september 2009

Tordenæg er hule sten med krystaller, der stråler ind mod midten af stenen. De opstår naturligt under to adskilte geologiske processer: Først dannes hulrummene i den varme magma i Jordens indre. Her indfanges bobler af gasser i den flydende klippe. I forbindelse med vulkanudbrud eller i løbet af mange tusinde år stiger magmaen op og køles af, så stenmassen størkner omkring boblerne. Derved dannes hulrummene, der kan variere i størrelse fra bittesmå og op til flere meter i diameter. Det næste trin i processen er, at der opstår små sprækker i stenen ind til hulrummet, som langsomt fyldes med vand. I vandet er der kemiske stoffer som silicium, ilt, kalcium og karbonater, og under de rette betingelser vil disse stoffer gå i forbindelse med hinanden og danne krystaller. Krystallerne aflejres på hulrummets inderside og vokser sig efterhånden større. Alt efter hvor gammelt tordenægget er, kan hulrummet i midten være helt eller delvist fyldt op med krystaller. Ofte er krystallerne en form for agat, det vil sige mikrokrystallinsk kvarts, der kan optræde i mange forskellige farver. Det er årsagen til, at tordenæg kan se så forskellige ud. Mangfoldigheden øges yderligere af, at alle mulige forskellige stenarter kan blive til tordenæg, da de alle kan have indfanget luftbobler, mens de var flydende. Tordenæg er særligt udbredt i det vestlige USA og det østlige Australien.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: