Continental drift

Hvad nu hvis vi ikke havde kontinentaldrift?

Jordens plader bevæger sig som bekendt på grund af den såkaldte kontinentaldrift. Hvordan ville Jorden se ud uden?

11. juni 2013

I omkring 50 år har forskere vidst, at Jorden har kontinentaldrift og altså på overfladen består af plader, som bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne støder sammen eller glider ind under hinanden og forårsager på den måde jordskælv og vulkaner.

Kontinentaldriften er også grunden til, at Jordens overflade er så ujævn med høje bjerge og dybe oceaner.

Ingen dybe grave eller høje bjerge

Hvis Jorden ikke havde kontinentaldrift, ville den hverken have dybhavsgrave eller bjergkæder. Faktisk ville Jorden slet ikke have kontinenter. De vokser nemlig stille og roligt de steder, hvor en såkaldt oceanbundsplade glider ind under en anden plade og sender magma op til jordoverfladen.

Opbygningen af kontinenter foregår den dag i dag flere steder på kloden – blandt andet i Sydeuropa, i Caribien og hele vejen rundt om Stillehavet.

Kontinentaldriften er også den måde, Jorden kommer af med sin varme. Siden dannelsen for omkring 4,6 milliarder år siden har Jorden været under konstant afkøling. Varmen kommer dels fra Jordens kerne, dels fra henfald af radioaktive grundstoffer, som findes i Jordens kappe. Varmeflowet driver enorme konvektionsceller i kappen, som så igen driver kontinentaldriften ved overfladen.

Uden kontinentaldrift måtte Jorden finde en anden måde at komme af med varmen på. Afkølingen ville formentlig være mindre effektiv, og Jorden derfor varmere.

Jorden lukker varme ud

Siden sin fødsel har Jorden været under konstant afkøling. Varmen fra Jordens indre driver de såkaldte konvektionsstrømme i kappen, som så igen driver kontinentaldriften.

Spredningszone: Her dannes ny havbund, når magma fra Jordens indre presses op på havbunden og størkner til nyt plademateriale.

Subduktionszone: En oceanbundsplade glider ind under en anden plade. Stigende tryk og temperatur smelter lidt af pladen.

Kontinentaldrift er et nyt påhit

Engang var Jordens skorpe jævn uden dybe have og høje bjerge. Og sådan havde Jorden stadig set ud, hvis ikke kontinentaldriften var startet for 2,5 milliarder år siden. Ingen ved præcis hvorfor. Nogle forskere tror, at en meteor satte gang i kontinentaldriften. Ét er dog sikkert: Da processen først var i gang, var den ikke til at stoppe igen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: