Hvor får jord egentlig sin farve fra?

Hvorfor er jorden brun i vores del af verden og rød andre steder? Kan den have andre farver?

1. september 2009

Jords farve bestemmes af de stenarter, der ligger dybere nede, under jordlaget. Når disse massive stenarter, der også kaldes grundfjeldet, ganske langsomt smuldres til småsten og skubbes op til overfladen, bliver de efterhånden så finkornede, at der er tale om jord. Jord er altså i virkeligheden bitte små sten. Der er mange faktorer på spil, når grundfjeldet splittes op til jord: Vind, vand, sol, kulde og luft er alt sammen med til at erodere grundfjeldet. Nogle gange indeholder stenarterne selv forskellige kemiske stoffer, der hjælper til under processen. I vores del af verden bliver jorden ofte brun, fordi den dannes af stenarter, der indeholder mineraler som fx olivin, der er meget mørkegrønt, eller pyroxen, der er sort eller gråt. Kvarts er et andet almindeligt mineral, der er med til at bestemme jordens farve. Da kvarts er meget lys, farver den også jorden lysere. Rød jord dannes, hvor stenmaterialet indeholder store mængder jern. Når disse stenmasser kommer op til overfladen i form af jord, mødes de af ilt, og når jern iltes, ruster det. Derfor får jorden den markante røde farve. Faktisk kan man sige, at rød jord – som den fx findes i Australien – er rusten. Det er nu ikke altid kun grundfjeldets mineralindhold, der har indflydelse på jordens farve. Jord kan også farves af organiske stoffer – hvis fx jorden i et skovområde indeholder store mængder nedbrydningsrester fra planter og dyr, kan det resultere i en karakteristisk sort farve.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: