Great Blue Hole, Belize

Undergrunden bliver hullet som en ost

2. marts 2011 af Keld Conradsen

I virkeligheden er forklaringen simpel. Der kræves blot et hulrum i undergrunden, som overfladen kan synke ned i. Underjordiske huler dannes som regel ved, at undergrunden opløses af det regnvand, der ganske langsomt siver ned gennem jorden. Drypstenshuler, som vi kender dem med stalaktitter og stalagmitter, er dannet på netop denne måde. Og er der tid nok til rådighed, bliver undergrunden efterhånden gennemhullet som en schweizerost. Det får overfladen til at synke. Nogle gange i dramatiske jordfaldshuller, men ofte mere stille og roligt. Ved overfladen giver det sig udslag i et ujævnt terræn, som geologerne kalder et karstterræn efter et område i Norditalien, Slovenien og Kroatien, hvor landskabsformen er meget udpræget.

Karst betegner de opløsningsprocesser, som fører til dannelsen af et karstlandskab. Men derudover taler geologerne også om “pseudokarst”, der betyder uægte karst. Pseudokarst er en betegnelse for huller i jorden, hvor hulrummene i undergrunden er dannet ved andre processer end opløsning. Det kan være naturligt opståede huler, for eksempel i forbindelse med jordskred eller lavastrømme. Men det kan også være huler, som er dannet af en eller anden slags menneskelig aktivitet.

Og det var faktisk, hvad der var tilfældet i Guatemala City i 2007 og 2010. Efter jordfaldshullet i 2007 forlød det i første omgang, at hullet skyldtes opløsning af kalkbjergarter i undergrunden. Guatemala City er imidlertid bygget på vulkansk pimpsten, der ikke kan opløses af vand. Senere fandt myndighederne ud af, at der havde været brud på en hovedkloakledning, og at det udstrømmende vand på sin vej væk havde revet den løse pimpsten med sig og på den måde efterhånden skabt et stort hulrum i undergrunden. Noget lignende har formentlig været på spil ved det nye jordfaldshul i 2010. I det tilfælde blev problemet forstærket af de voldsomme vandmængder i forbindelse med orkanen.

Bil forsvandt i dybet i Tyskland

Jordfaldshuller og karstprocesser er altså ganske naturlige fænomener, der findes overalt i verden. I et nyligt tilfælde fra november 2010 sank jorden i et boligkvarter i den lille, tyske by Schmalkalden pludseligt og dramatisk og efterlod et 30 meter dybt hul, der slugte en bil.

Årsagen var, at underjordiske saltlag var blevet opløst af grundvandet, men heldigvis kom ingen mennesker til skade. Og selv om det var rent held, er jordfaldshuller ikke altid kun af det onde. Faktisk skaber karstprocesser mange steder i ubeboede områder smukke og varierede landskaber med stor biologisk værdi. Eksempler er hullerne i Indonesiens regnskove og det berømte Great Blue Hole ud for Belizes kyst. Alligevel er jordfaldshuller et voksende problem rundtomkring i verden.

Sinkhole, Thüringen

Mange forskere arbejder derfor på at kortlægge problemet. Dr. Lev Eppelbaum fra Tel Aviv University i Israel har i flere år sammen med jordanske og franske kolleger arbejdet intenst med jordfaldshuller ved Det Døde Hav. Han beskriver problemets omfang således:

“Alene i USA beløber skader fra karstfænomener sig til 15 milliarder dollars om året.”

En god del af forklaringen på dette enorme beløb er, at vi i de moderne samfund i stadig højere grad tærer på vandet i jorden – på grundvandsressourcen. Vand er en nødvendighed i det daglige liv, i industrien og til kunstvanding af landbrugsområder. Nogle steder pumper vi grundvandet væk for at holde diverse konstruktioner tørre, andre steder tørlægger vi hele vådområder for at kunne udnytte arealet til landbrug eller byggeri. Sammen med den voksende befolkning har det mange steder ført til knaphed på vand.

Pessimistiske forudsigelser taler ligefrem om, at det 21. århundredes krige kommer til at handle om vand og ikke om olie. Her og nu betyder det for undergrunden, at grundvandsspejlet mange steder falder. Dermed kan underjordiske huler, der tidligere var fyldt med vand, blive tørre og ustabile. Og når de så giver efter for vægten af de overliggende lag, har vi balladen.

Et eksempel er det vestlige Florida i USA, hvor jordfaldshuller optræder naturligt. Her har grund-vandsindvinding i de senere årtier sænket grundvandsspejlet kraftigt. Det har ført til en stor stigning i antallet af jordfaldshuller ved overfladen med mange skader på bygninger og veje til følge.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: