Varve sediments

Kan man tælle enkelte år i geologiske aflejringer?

Geologiske aflejringer kan være så fine, at man kan tælle enkelte år. Sådanne aflejringer kaldes varv.

17. oktober 2011

I nogle tilfælde kan geologiske aflejringer af ler være så fint lagdelte, at man kan tælle de enkelte år. Sådanne aflejringer kaldes varv. Udtrykket stammer fra Sverige og blev oprindeligt brugt til at beskrive den fine lagdeling i sedimenter fra istidssøer.

Den klassiske varv-aflejring består af en sekvens med fine lag af sand og ler, hvor der skiftevis er et lyst og et mørkt lag. Tilsammen repræsenterer de to lag et år. Farveforskellen mellem de to lag er årstidsbestemt og skyldes en forskel i materialerne, hvor det lyse ler for eksempel er grovere end det mørke. Det lyse lag er således afsat i sommerhalvåret, hvor smeltevandet fører materiale med sig til søen. Om vinteren vil søen være isdækket, og derfor afsættes der et tyndt lag af ler oven på “sommerlaget”.

Varv-aflejringer er blevet brugt til at etablere lange kronologiske tidsserier, hvor det er muligt at tidsbestemme begivenheder meget nøjagtigt. Man kan bl.a. bestemme begyndelsestidspunkt for og varighed af fortidige vulkanudbrud.

Ved at studere indholdet af pollen i de fine varv-lag kan man også afsløre, hvordan vegetationen har ændret sig. Det afspejler klimaændringer, og varv er derfor en vigtig kilde til viden om fortidens klima. I dag kaldes alle aflejringer med et årstidsbestemt mønster for varv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: