nb_u21 el nino

El Niño kan ramme hårdt i år

Flere meteorologiske institutter advarer om, at El Niño vil hærge i store dele af verden i år. For nogen betyder det oversvømmelser, for andre tørke.

20. maj 2015 af Karine Kirkebæk

De meteorologiske institutter i USA, Japan og Australien varsler, at temperaturerne ud for den Sydamerikanske vestkyst nu er så høje, at El Ninõ vil ramme landene omkring Stillehavet senere på året.

Drengebarnet fødes i juletiden

Direkte oversat fra spansk betyder El Niño drengebarnet. Navnet henviser til Jesus, fordi fænomenet ofte begynder omkring juletid med stigende temperaturer ud for den sydamerikanske stillehavskyst.

Mere nøjagtigt opstår El Ninõ, når havtemperaturen i Stillehavet ud for Sydamerikas kyst er mindst 0,5 grader højere end normalt i mere end tre måneder.

Temperaturstigningen påvirker både hav- og atmosfærestrømme omkring Stillehavet. Jo højere temperaturstigningen er, jo kraftigere bliver vejrfænomenet, og forskere opdeler derfor El Ninõ i svag, moderat og kraftig.

Kraftig nedbør og tørke

De internationale meteorologiske institutter forudser, at El Niño i år rammer allerede i juni og vil være mindst moderat. Sidste gang El Niño ramte var i 2012/2013, og det var i en svag udgave. El Niño rammer normalt med to til syv års mellemrum.

I det vestlige Sydamerika får indbyggerne kraftigt nedbør, der kan føre til lokale oversvømmelser. I den anden ene af Stillehavet – i lande som Filippinerne, Indonesien og Australien – bliver vejret tørt. Og der kan ligefrem forekomme tørke.

Konsekvenserne for Europa er usikre, men El Niño kan medføre europæiske vintre med voldsomt snefald.

El Niño har ført til børnemord

Vejrfænomenet er ikke for sarte sjæle, og for 600-800 år siden forsøgte peruvianske fiskere at mindske vejrfænomenets omfang ved at lave store børneofringer:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: