Er snefnug altid symmetriske?

Snefnug har forskellige størrelser, men det ser ud, som om de altid er symmetriske. Hvorfor det?

1. september 2009

Et snefnug er i virkeligheden en gruppe af iskrystaller, der har hægtet sig sammen. Det enkelte fnug kan bestå af op til 100 krystaller og opnå en diameter på 2,5 cm – så store snefnug er dog sjældne. Iskrystaller dannes, når temperaturen i vandholdige skyer falder til under frysepunktet. Pga. vandmolekylernes struktur vil iskrystaller næsten altid dannes i symmetriske, sekskantede former – tre- eller tolvkantede krystaller forekommer dog – og snefnuggene er derfor også symmetriske. Hvordan de enkelte krystaller i øvrigt kommer til at se ud, afhænger af luftens temperatur og fugtighed. Hvis temperaturen er højere end 40 minusgrader, vil iskrystallerne dannes ved, at vandmolekylerne hægter sig fast på en støvpartikel i luften. Er luften koldere end 40 minusgrader, vil vandmolekylerne af sig selv samles i et iskrystal. Jo koldere der er i den pågældende sky, jo mindre vanddamp vil der typisk være, og iskrystallerne bliver små og kompakte. Omvendt vil iskrystallerne vokse sig større, jo mere vanddamp der er i skyen – typisk ved højere temperaturer. I tempererede og kolde egne af verden dannes iskrystallerne typisk i troposfærens øverste lag, 10 til 13 km over os. Men over høje bjerge og i polar-egne kan dannelsen ske helt nede ved jordoverfladen. Her kan der opstå det fænomen, at varm luft ligger over et lag kold luft, og denne kombination fører til en såkaldt overmætning af den kolde luft, så der dannes små nåleformede iskrystaller – selv uden en sky i nærheden. Sne fra en skyfri himmel er derfor almindelig i Antarktis, hvor overfladetemperaturen nogle steder er under 50 minusgrader.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: