Godlen gate in the mist

Hvordan opstår havgus?

Fugtig tåge fra havet kan ødelægge den flotteste sommerdag. Men hvor kommer havgus fra?

4. april 2011

Havgus kommer som regel snigende fra havet ind over kysten i løbet af dagen. Ofte er det en klar og flot forårs- eller sommerdag, der bliver ødelagt af en fugtig tåge. Tågen er dannet over havet, og vinden trækker tågen ind over land og medbringer havets temperatur.

I foråret og den tidlige sommer sker det tit, at lunere luft trækker ud over et køligt hav. I de nederste luftlag falder temperaturen til tæt på havtemperaturen, og derfor kan den afkølede luft ikke rumme samme mængde vanddamp som før. Er der vanddamp i overskud, danner luften bittesmå dråber vand, som på grund af deres størrelse kun meget langsomt falder nedad. Princippet er det samme som for almindelig skydannelse, og tågen er da også blot en sky, som svæver lige over overfladen.

I tilfælde som dette, hvor tågen dannes på grund af afkøling, når luften bevæger sig over en koldere overflade, kaldes den en advektionståge. Det er vinden, der trækker tågen ind over land, og det kan ske som del af et større vindsystem, hvor vinden blæser tågen fra hav mod land. Tågen forsvinder ofte først, når vinden skifter retning.

Den klassiske havgus kommer dog ofte først op ad dagen, efter det, der fra starten lignede en stille solskinsdag. Her er det opvarmningen over land, som løfter varm luft opad og dermed suger luft fra havet ind over kysten. Omkring middagstid trækkes luften derfor ind over land, og landskabet indhylles i en kold tåge, imens temperaturen typisk falder 10-15 grader. Havgusen bliver ofte fortrængt senere på dagen, når jorden efterhånden varmes op af solen, og tågen fordamper.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: