Vejret - Vind
© Shutterstock

Hvorfor bliver det ofte vindstille om aftenen?

Hvorfor lægger vinden sig pludselig om aftenen, når det har blæst hele dagen?

1. september 2009

Fænomenet opleves især i forsommeren, når der stadig er stor forskel på jordens og vandets temperatur. Jorden varmes nemlig hurtigere op end havet, men køles også hurtigere af igen. 

På en solskinsdag bliver jorden derfor nemt 10-20 grader varmere end havet, og jorden afgiver varme til luften ovenover. 

Temperatur skaber "luftpumpe"

Når luft varmes op, udvider den sig, bliver lettere og stiger til vejrs. Der opstår et undertryk inde over land, som suger de omgivende luftmasser til. Den køligere luft ude over havet strømmer til, og resultatet er en pålandsvind. 

Om aftenen, når Solen er gået ned, bliver det ret hurtigt køligere inde over land. Temperaturforskellen mellem hav og jord udlignes, “luftpumpen” går i stå, og vinden løjer af. 

Fænomenet er sjældnere senere på sommeren, fordi vandet i havet er blevet varmet op.

Vejret kan være både grumt og smukt. Vil du vide mere vejrets videnskab - læs med her!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: