Hvorfor opstår snekrystaller?

Findes der virkelig ikke to snekrystaller, der er helt ens?

1. september 2009

Sne dannes i nedbørskyer, hvor temperaturen typisk er mellem -5 og -20 °C. Skyerne består her af bittesmå ispartikler dannet omkring et støvkorn samt små underafkølede vanddråber. Ispartiklerne vokser til iskrystaller, når vanddamp fryser til is, mens vanddråberne langsomt fordamper. Her får snekrystallerne deres karakteristiske sekskantede struktur. Snekrystallerne kan have mange forskellige former, som er bestemt af den temperatur, hvorved krystallet er dannet, ligesom fugtigheden i atmosfæren har betydning. De mest simple, pladeformede krystaller dannes ved temperaturer lige under frysepunktet, mens stavformede krystaller dannes ved -6 til -10 °C og under -22 °C. De smukke og karakteristiske iskrystaller, der er både flade og dekorativt forgrenede, dannes især, når fugtigheden i atmosfæren er høj. Men alle de fysiske processer ved dannelsen er endnu ikke forstået. Der er en ekstremt lille sandsynlighed for, at to snekrystaller vil blive helt ens. Hvert krystal består af ufattelig mange vandmolekyler, og sammen med afvigelser i brintatomets opbygning umuliggør det næsten, at to iskrystaller kan være fuldstændig ens. Der er dog ikke nogen kendte videnskabelige love, som forhindrer det. Et par snefnug kan godt ligne hinanden til forveksling, hvis de fx voksede i nærheden af hinanden eller simpelt hen ved ren tilfældighed.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: