Tornado destruction

Historiens værste tornadoer

148 tornadoer på to dage. Det oplevede amerikanerne i 1974.

3.-4. april 1974 blev der registreret ikke mindre end 148 tornadoer, hvoraf de 30 var meget kraftige. De trak tilsammen et over 4.000 km langt spor fordelt på 13 amerikanske stater.

Den største dræbertornado i verden var “Daulatpur-Saturia, Bangladesh-tornadoen”. Det var en ekstrem tornado, der blev dannet i Manikganj-distriktet i Bangladesh 26. april 1989. Man mener, at den dræbte omkring 1.300 mennesker. Derudover kom over 12.000 til skade, og mere end 80.000 blev hjemløse. Tallene er dog forbundet med nogen usikkerhed.

Den største “dræber-tornado” i USA’s historie var “Tre-stats-tornadoen” fra 18. marts 1925. Den efterlod 695 døde og 2.027 sårede i sit 350 km lange spor gennem staterne Missouri, Illinois og Indiana.

Mr. Tornado

Dr. T. Theodore Fujita (1920-1998) var en pioner inden for studiet af tornadoer og voldsomme tordenstorme. Han kom fra Japan til USA i 1953 og blev hurtigt døbt “Mr. Tornado”.

Da det er ekstremt svært at måle en tornados vinde, foreslog han i 1971, at man skulle bruge en skala opdelt efter skadesvirkningerne. Den kaldes Fujita-skalaen og går fra F0, som er en mindre tornado, til F5, som er en tornado med “meget voldsom” skade til følge.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: