nb_u22 Tornado

Voldsom tornado kaster med biler og smadrer dæmning

Texas er blevet ramt af usædvanligt voldsomme oversvømmelser udløst af en tornado. De kraftige hvirvelvinde, der typisk rammer Nordamerika, er de hurtigste vinde, der findes, og det giver dem en ufattelig ødelæggelseskraft.

27. maj 2015 af Jesper Bindslev

En tornado har kostet over 30 mennesker livet i det nordlige Mexico og de amerikanske stater Texas og Oklahoma. Uvejret begyndte i mandags i den mexicanske by Acuña, hvor tornadoen på få sekunder raserede 1500 hjem og kvæstede omkring 250 mennesker.

I tornadoens kølvand fulgte store oversvømmelse som følge af kraftig nedbør og stomfloder, der opstod, fordi den ekstreme vind skubbede store mængder havvand ind over kysterne.

Mindede om tsunami

I Texas bristede en dæmning, og flere floder gik over deres breder. Ifølge statens guvernør rejste vandmasserne sig med en tsunami-lignende styrke.

Tornadoer er dødsensfarlige hvirvelvinde, som kan vokse til et par kilometer i diameter. De forårsager massive ødelæggelser, når de bevæger sig gennem beboede områder med vindhastigheder på op til 500 km/t.

>>148 tornadoer på to dage. Det oplevede amerikanerne i 1974! Læs mere her om historiens værste tornadoer!

Vinden suger biler med op i luften

Hvirvelvindenes destruktive kraft er så koncentreret, at den kan flå bygninger i stykker og suge biler med sig op i luften. En af historiens kraftigste tornadoer, der ramte i 1925, dræbte omkring 700 mennesker og sårede 2000 på sin færd gennem tre amerikanske stater.

75 pct. af alle verdens tornadoer rammer i Nordamerika – især i en korridor i det centrale USA, der dækker det nordlige Texas, Oklahoma, Kansas og Nebraska.

Forholdene i atmosfæren er optimale for tornadodannelse netop her, hvor fugtig, varm luft fra Den Mexicanske Golf tørner sammen med den kolde, tørre luft, der trækker ned fra Canada.

Ekstreme vinde vil brede sig

Den globale opvarmning kan betyde, at flere områder bliver ramt af ekstreme vinde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: