nb_u15 Tambora

Dødeligt vulkanudbrud overgået af oldsag

For præcis 200 år siden brød vulkanen Mount Tambora ud i, hvad forskerne har kåret som verdens mest voldsomme vulkanudbrud. Nu er den heftige rekord dog blevet slået af et 74.000 år gammelt udbrud.

9. april 2015 af Karine Kirkebæk

Den 10. april 1815 vågnede beboerne på den indonesiske halvø Sumbawa til en dag, der skulle vise sig at være værre end noget de – eller nogen andre – nogensinde havde oplevet.

Vulkanen Mount Tambora spyede over 100 kubikkilometer vulkanske udbrudsprodukter ud, og 12.000 mennesker mistede livet i glødende lavastrømme, brændende laviner og metertykke driver af varm aske.

Men katastrofen fik værre følger. De følgende måneder mistede 250.000 mennesker livet pga. sygdom og hungersnød.

Tidligere udbrud var værre

Hidtil har forskerne ment, at Tambora var det værste vulkanudbrud nogensinde, som geologerne vel at mærke kan påvise har fundet sted.

Men nu tyder ny forskning på, at verdens hidtil mest voldsomme vulkanudbrud bliver overgået af vulkanen Tobas udbrud får 74.000 år siden på den indonesiske ø Sumatra.

Fem lande er vulkan-knudepunkter

Super-eksplosionen fik vulkanen til at synke sammen og efterlade et 100 gange 60 kilometer stort krater efter sig.

Den enorme mængde aske spredte sig helt til Himalaya, som ligger 3.000 kilometer væk fra den tidligere vulkan.

En ny rapport angiver, at kun fem lande står for 90 procent af verdens vulkanudbrud. Det drejer sig om Indonesien, Filippinerne, Japan, Mexico og Etiopien.

Nyt udbrud ville lamme verden totalt

Et Tambora-lignende vulkanudbrud ville i dag koster millioner af mennesker livet:

Vulkan gav liv til monster

Noget godt kom der måske ud af Mount Tamboras udbrud. Udbruddet bragte koldt og vådt vejr til Europa. Og havde det ikke været for den kedelige sommer havde Lord Byron og Mary og Percy Shelley måske ikke følt sig tvunget til at tilbringe sommeren 1816 ved Genevesøen i Schweitz. Her fandt Mary Shelley under et uvejr på historien om Frankenstein.

Frankenstein kom til verden i året uden sommer, som skyldtes den vulkan, som ingen nogensinde havde hørt om har Mary Shelley selv udtalt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: