Vulkaner flyder over

Vulkaner er overtryksventiler for vores hidsige jord

Moder Jord er en temperamentsfuld dame. Under jordskorpen bobler hun af glødende raseri og lava, som af og til skal op til overfladen. Det sker i form af vulkaner, som bygger op til eksplosive vulkanudbrud.

28. november 2017 af Morten Kjerside Poulsen

Hvad er en vulkan?

Vulkaner er jordklodens overtryksventiler. Når der af en eller anden grund er for meget magma under jordskorpen, opstår en ny vulkan, eller en eksisterende går i udbrud for at udligne trykket. Det skønnes, at vi på jorden har 1300-1500 vulkaner, som er gået i vulkanudbrud inden for de seneste 10.000 år, samt et stort antal undersøiske vulkaner.

Hvordan begynder vulkanudbrud?

Hjertet i en aktiv vulkan er et kammer af smeltet stenmateriale, kaldet magma. Et vulkanudbrud begynder, når trykket i kammeret bliver så højt, at magmaen presses op mod overfladen. Her skydes den typisk ud af vulkanens munding, kaldet krateret – nogle gange sammen med store mængder aske, som dannes, når magma kommer i kontakt med luften.

FORSTÅ NATURENS VOLDSOMME KRÆFTER med et abonnement på Illustreret Videnskab

Når magma kommer op fra undergrunden, kalder man den lava.

Vulkanudbrud kan enten ske ved eksplosion eller ved langsom udsivning af lava - men der findes også en tredje slags vulkanudbrud: det underjordiske udbrud, hvor lava udspyes i bobler.

Hvilke vulkantyper findes der?

Vulkaner er opdelt i en række forskellige kategorier. Generelt bestemmer den flydende lavas indhold af gasser og silicium, hvilken form vulkanen får – samt hvor hidsig den er.

Skjoldvulkaner

Skjoldvulkaner er bygget op af letflydende lava. Det resulterer i vulkaner med svagt hældende sider, der dækker store områder. Et eksempel på en skjoldvulkan er Mauna Kea på Hawaii.

Mauna Kea på Hawaii er en typisk skjoldvulkan med svagt hældende sider.

Stratovulkaner

Stratovulkaner har den klassiske vulkanform, som man selv ville tegne den: En stejl top med fladere sider. Stratovulkaner er opbygget af skiftende lag af tyktflydende lava og aske.

Fordi vulkaner af denne type har tyktflydende lava, kan der sætte sig "en prop" i toppen. Magmatrykket vil herefter stige inde i vulkanen, indtil den til sidst eksploderer i en flere kilometer høj sky af lava, gas og aske.

Et eksempel på en stratovulkan er Vesuv i Italien, som i år 79 begravede byerne Pompeji og Herculaneum. Stratovulkaner hører generelt til blandt de mere farlige vulkaner på kloden, og her kan du få et bud på nogle af de farligste vulkaner i verden.

Equadors aktive stratovulkan Tungurahua bliver også kaldt "ildhalsen".

Kuppelvulkaner

Kuppelvulkaner er skabt af meget sejt og tyktflydende lava. Kuplerne dannes, fordi lavaen ikke flyder mere end få meter, før den størkner. På den måde sætter vulkanen hele tiden prop i sig selv, og hvert nyt vulkanudbrud begynder derfor med en eksplosion, hvor bjergtoppen skydes af. Et eksempel på en kuppelvulkan er Lassen Peak i USA.

Lassen Peak i det nordlige Californien er en højeksplosiv kuppelvulkan.

Er der forskel på magma og lava?

Magma og lava er i og for sig den samme smeltede stenmasse. Når den flydende stenmasse befinder sig nede i jorden, har den en temperatur på 1040-1200 grader og kaldes magma. Massen skifter navn til lava, når den kommer op over jordoverfladen ved et vulkanudbrud og langsomt afkøles.

Hvor i verden findes der vulkaner?

Der er vulkaner på alle kontinenter. Hovedparten af verdens vulkaner ligger tæt på grænserne mellem de tektoniske plader. Især i den såkaldte “Ring of fire”, hvor vulkaner ligger som perler på en snor rundt om Stillehavspladen.

- Vulkaner i Europa

På Sicilien ligger en af verdens mest berømte vulkaner Etna. Med sine 3323 meter, er Etna Europas højeste vulkan og næsten tre gange så høj som sin kollega Vesuv på det italienske fastland. Den er også langt mere aktiv, da der sjældent går mere end 10 år mellem to vulkanudbrud på Etna.

Få flere nyheder fra videnskabens verden med Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV

Vesuv er en stratovulkan, som er mest berømt for sit udbrud i år 79, hvor den begravede byerne Herculaneum og Pompeji i nærheden af Napoli. Det seneste vulkanudbrud kom i 1944, og flere forskere mener, at Vesuv er ved at samle kræfter til endnu et stort udbrud.

Faktisk ligger der i umiddelbar nærhed af Vesuv den endnu mere potente megavulkan Campi Flegrei, som forskerne mener var med til at give neandertalerne dødsstødet for 39.000 år siden.

- Vulkaner på Island

Island har usædvanlig høj vulkansk aktivitet, da øen ligger midt mellem den nordamerikanske og den eurasiske kontinentalplade. Island har ca. 130 vulkaner og har i de seneste 500 år produceret en tredjedel af klodens samlede mængde lava. I 2010 lammede aske fra vulkanen Eyjafjallajökull flytrafikken i store dele af Europa. Af andre berømte vulkaner på Island kan nævnes Laki og Katla.

- Vulkaner i Nordamerika

Mount St. Helens i USA er en del af den såkaldte “Ring of fire” rundt om Stillehavet. I 1980 blæste et voldsomt vulkanudbrud toppen af stratovulkanen og reducerede dens højde med 400 meter.

Under nationalparken Yellowstone i det nordvestlige USA ligger en supervulkan og slumrer. Den såkaldte calderavulkan går i udbrud med ca. 600.000 års mellemrum, og da det er ved at være 600.000 år siden sidste udbrud, er det snart tid igen. Siden 1921 har området løftet sig to meter pga. magmabevægelser i undergrunden og lagt i kakkelovnen til et enormt vulkanudbrud, der potentielt kan ændre klimaet på hele kloden.

Mexico City ligger i skyggen af Popocatépetl, en af verdens mest potente vulkaner. Navnet betyder “rygende bjerg”, da vulkanen har været i udbrud over 20 gange siden 1519. Ved et nyt, stort udbrud kan Popocatépetl true Mexico Citys ca. ni millioner indbyggere.

- Vulkaner i Sydamerika

Ojos del Salado er med sine 6.900 meter verdens højeste vulkan og det højeste bjerg på den vestlige halvkugle. Vulkanen var senest i udbrud for 1300 år siden.

Vulkanen Galeras i Colombia har været aktiv i over én million år og har stået for et vulkanudbrud stort et hvert eneste år siden år 2000.

- Vulkaner i Asien

Mount Tamboras udbrud i 1815 er kategoriseret som det kraftigste vulkanudbrud nogensinde. Over 90.000 mennesker døde under udbruddet i den efterfølgende hungersnød. Tambora sendte så meget aske op i atmosfæren, at solens stråler blev blokeret over store dele af kloden.

Krakatau i Indonesien eksploderede i 1883 i et af historiens kraftigste udbrud. Braget var så højt, at det blev hørt i Australien over 3000 km væk.

Et af 1900-tallets kraftigste vulkanudbrud ramte Mount Pinatubo i 1991. Vulkanen sendte så store mængder aske op i atmosfæren, at den globale temperatur faldt 0,9 grader.

- Vulkaner i Australien

Australien har en lang række udslukte eller slumrende vulkaner, som ikke har været i udbrud i flere tusinde år. De mest aktive vulkaner findes i havet syd for Australien, særligt Heard Island, som har spyet lava siden 1980

New Zealand er et vulkansk festfyrværkeri, hvor særligt Taupo Volcanic Zone er ekstremt aktiv. Her findes tre aktive stratovulkaner og to af verdens største calderaer, ulmende vulkaner, i undergrunden.

- Vulkaner i Afrika

Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro (5895 meter), er faktisk en slumrende vulkan. Det er dog 150.000-200.000 år siden vulkanen sidst rørte på sig.

Nyiragongo i Den Demokratiske Republik Congo er en af verdens farligste vulkaner. Den høje stratovulkan indeholder en sø af meget letflydende lava, som med uhyggelig hastighed vil kunne vælte ud af vulkanen i tilfælde af et vulkanudbrud. I 2002 skyllede en lavastrøm fra Nyiragongo gennem byen Goma og udslettede 40 procent af bygningerne og gjorde mindst 120.000 personer hjemløse.

Piton de la Fournaise på den franske ø La Réunion øst for Madagascar er en af verdens mest aktive vulkaner og har spyet lava i både 2006, 2007, 2008, 2010 og 2014.

- Vulkaner i Antarktis

Den 3794 meter høje stratovulkan Mount Erebus er klodens sydligste, aktive vulkan. Ifølge observationer, er lava flydt ud af Mount Erebus i en konstant strøm siden 1972.

Hvorfor bor mennesker tæt på vulkaner?

Vulkansk jord er rig på næring, så derfor er området omkring vulkaner ofte frodigt og eftertragtet som landbrugsjord. Fx har napolitanerne bygget huse op og ned ad den berømte italienske vulkan Vesuvs stejle skråninger.

Vilde vulkaner historisk set:

Omkring 300.000 mennesker har mistet livet i vulkanudbrud de seneste 500 år. De fem mest dødelige vulkaner er:

  1. Mount Tambora, Indonesien (1815). 92.000 omkomne

  2. Krakatau, Indonesien (1883), 36.417 omkomne

  3. Mt. Pelée, Martinique (1902), 29.025 omkomne

  4. Ruiz, Colombia (1985), 25.000 omkomne

  5. Unzen, Japan (1792), 14.300 omkomne

Se den fulde liste over historiens vilde vulkaner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: