Mennesket er, specielt i egne øjne, langt det mest intelligente væsen på Jorden. Men det er ikke ensbetydende med, at vi også har den største hjerne. Som denne liste viser, er vi faktisk ikke engang med i top 3.
1. Kaskelothval – hjernen vejer 7,5 kg. Kaskelottens hjerne er den største og mest avanceret opbyggede hjerne man kender. Den er endda mere kompliceret end en menneskehjerne.
2. Elefant – hjernen vejer 5 kg. Elefantens meget store hjerne er sæde for en usædvanligt veludviklet hukommelse.
3. Øresvin – hjernen vejer 1,7 kg. Øresvins hjerner er faktisk større i forhold til kroppen end menneskers hjerner er. Det er derfor ikke underligt, at det er de mest brugte delfiner til dressur.
4. Menneske – hjernen vejer 1,4 kg. Trods menneskehjernens relativt beskedne størrelse kan den udføre ekstremt komplicerede funktioner.
5. Kamel - hjernen vejer 680 g. Hjernestørrelsen er ikke imponerende, men alligevel kan kameler overleve i nogle af Jordens mest ugæstfrie egne.
6. Bavian – hjernen vejer 140 g. Bavianer har relativt små hjerner i forhold til kroppen, og selvom de lever i et kompliceret socialt system, er de ikke så gode til at løse ophaver som mange mindre aber.
7. Vaskebjørn – hjernen vejer 39 g. Vaskebjørne er dyreverdenens absolutte mestre i såvel ind- som udbrud. Efter sigende kan nogle vaskebjørne endda åbne kombinations-hængelåse.
8. Huskat – hjernen vejer 30 g. Der skal ikke meget hjerne til for at udvikle sig til en effektiv jæger, der kan klare sig i næsten alle miljøer, hvis den kommer ud i naturen.
9. Kanin – hjernen vejer 12 g. Med en kropsstørrelse, der svarer nogenlunde til mange katte, er det fristen at tro, at en kanin så er 2½ gang dummere end en kat, men hjernens størrelse og intelligensen har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre.
10. Frø – hjernen vejer 0,1 g. Det mest utrolige er, at noget så sjovt, både kan styre kroppens forskellige funktioner og for eksempel parringsadfærd og jagtteknik.
Kilder:
Nyt blad: Følg med fra starten, når Illustreret Videnskab i tre afsnit fortæller historien om indvandringen til Amerika.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
En simpel test kan kortlægge dit genom og fortælle om din risiko for alvorlige sygdomme.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.
Download de nyeste fotografiske perler fra National Geographics naturfotografer her.
Illustreret Videnskabs chefredaktør anbefaler sjove og fascinerende videoer på nettet.