Velkommen til nr. 17

Det går op og ned i videnskabens verden. Mens nogle kan juble over succes, er andre ramt af frustration og manglende resultater.

Lige nu er der glæde og begejstring hos historikere og arkæologer, som forsker i vikingetiden. Det er nemlig lykkedes at løse en række gåder, som knytter sig til de store ringborge, der blev opført i Harald Blåtands tid.

Blandt andet viser det sig, at de blev bygget af udenlandsk arbejdskraft fra det nuværende Tyskland og Polen, og at det formentlig også var soldater fra disse områder, som siden bemandede borgene. Spørgsmål, som har plaget arkæologerne i årtier, har dermed fundet deres svar.

Værre ser det ud for astronomerne. De har også gamle gåder at kæmpe med, men løsningen af dem har efter alt at dømme lange udsigter. Siden eksistensen af mørkt stof og mørk energi blev opdaget for 40 år siden, har astronomerne måttet erkende, at de kun kender og forstår fem procent af universet.

Læs de store artikler om vikingeborgene og om universets mørke side i dette nummer.

Jens E. Matthiesen
Chefredaktør

Hospitalerne hjælper de farligste bakterier

Multiresistente bakterier breder sig på hospitalerne – her slipper de nemlig for konkurrence fra andre bakterier.

Kæmpebølger breder sig under Jordens skorpe

Geologer mener, at magma fra Jordens indre kan skabe bølger i jordskorpen, så havbunden hæver sig med op til 500 meter.

Biologer vil tælle alle dyrene i havet

I et gigantisk projekt har 2700 forskere gennem ti år samlet viden om dyrelivet i oceanerne. Vi har nu overblik over 250.000 forskellige arter – men måske er der ti gange så mange.

Sahara i tal

1000 tons støv kan 1 kubikkilometer luft indeholde. En støvstorm i ørkenen kan flytte over 100 millioner tons støv.

Læs også om:

Nye opgaver puster atter liv i luftskibene
Ny skalpel kan snuse sig frem til kræftceller
Gæstearbejdere byggede vikingeborgene
Den spanske los er endelig på vej frem
Vi kender kun fem procent af universet