Velkommen til nr. 18/2011

For bare fire år siden fik det første menneske kortlagt sit personlige genom til en pris lige omkring 10 millioner dollars. Siden har teknikken til genomkortlægning udviklet sig med ekstrem hast, og eksperterne forventer, at prisen vil være nede under 1000 dollars om et par år. Det betyder, at det pludselig bliver muligt for de fleste af os at få indblik i, hvilke sygdomme vores gener giver os særlig risiko for at møde senere i livet. På mange måder er det jo helt fantastisk, for det gør det muligt at tilrettelægge vores liv og vælge en livsstil, som passer til de styrker og kompenserer for de svagheder, som vi nu engang bærer med os i vores genetiske arv.

Men der er også en række svære spørgsmål at tage stilling til. Før vi sender blodprøven ind, er det vigtigt at være helt afklaret med, hvad vi vil bruge resultaterne til, og ikke mindst hvem vi vil dele vores viden med. Læs hvorfor i artiklen “Hvad tør du vide om dig selv?” i dette nummer.

Jens E. Matthiesen
Chefredaktør

Under huden på verdens bedste raket

Med sine mere end 1700 opsendelser er russiske Soyuz rumfartens mest succesfulde raket. Se, hvordan den virker – trin for trin.

Satellit finder spor af det virkelige El Dorado

Satellitfotos fra Google Earth puster nyt liv i myten om El Dorado. De viser spor af en kultur, der blomstrede dybt inde i Amazonas, længe før Columbus kom til Amerika.

Forskere udvikler kur mod tinnitus

Med en ny behandling vil forskere omprogrammere celler i hørecenteret, så de invaliderende hyletoner forstummer.

Nu afkoder vi dyrenes 6. sans

Fugle, skildpadder, hajer, flagermus og endda snegle kan mærke Jordens magnetfelt. Hidtil har det været en gåde, hvordan de bærer sig ad, men nu er forskerne tæt på at løse den.

100-års-jubilæum: Fysikernes rejse mod atomets indre

Da Ernest Rutherford opdagede atomkernen, satte han gang i en hel kædereaktion af fysiske gennembrud.

Læs også om:

Søelefanten tromler sit enorme harem
1800-tallets videnskab var ét stort cirkus
Abe-studier afslører: Vi er født intolerante
Ny teknik sørger for nænsom nedrivning