© Shutterstock

Nyt blad: Istidsmennesket byggede telte af knogler og mammuthud

I årets 13. Illustreret Videnskab kan du aflure fortidsmenneskers kneb til at overleve bidende kulde, komme tættere på Saturn end nogensinde før og opdage verdens farligste dæmning.

24. august 2017

Nyt Illustreret Videnskab ude nu!

Årets 13. udgave af Illustreret Videnskab byder bl.a. på artiklerne:

# Faconsyet pels holdt istidskvinden varm

  • Istidensmennesker klædte sig i faconsyet tøj af læder og pels, og deres boliger var særdeles velisolerede, da de var bygget af døde mammutter. Med hjælp fra nye fund og præcise dna-analyser har forskere nu et komplet billede af, hvordan mennesker overlevede i den kolde istid. 

# Rumpioner er på kamikazekurs

  • 22 dristige dyk ind under Saturns inderste ring. Den manøvre er sonden Cassini lige nu i gang med. Undervejs kommer fartøjet for første gang helt tæt på gasgigantens ringe og skal herfra afsløre deres præcis tykkelse og kemi. Men turen kan kun ende på én måde: i et flammehav. 

# Verdens farligste dæmning

  • Mosuldæmningen i det nordlige Irak kan kollapse hvert øjeblik. Hvis det sker, tordner en gigantisk dommedagsbølge med 11 billioner liter vand mod storbyen Mosul. Halvanden millioner menneskeliv står på spil, så nu arbejder ingeniørerne i døgndrift for at redde en dæmning, der aldrig nogensinde skulle have været bygget.

# Jordens skjold går ned

  • Klodens magnetfelt bliver svagere. Forsvinder det helt, er vores Jord ubeskyttet mod stråling fra verdensrummet – og mennesket truet som art. Vha. tre satellitter kæmper forskerne nu i et kapløb mod tiden for at forstå de kaotiske forhold, der skaber forsvarsværket.

Ikke abonnent? Få bladet her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: