Frontpage 13/2011

Velkommen til nr. 13/2011

Læs om menneskets udvikling, de glemte religioner og oplev Jorden, som den ser ud fra den internationale rumstation ISS.

22. august 2011

Hvem er vi, hvorfor er vi her, og hvor kommer vi fra? Det er ikke bare eksistentialistiske spørgsmål, vi alle hver især stiller os selv – det er også centrale spørgsmål for videnskaben. I dette nummer bliver de belyst i hele tre artikler – men på hver sin måde.

I artiklen “Samlejet førte os på land” fortæller vi om, hvordan selve den seksuelle akt var en forudsætning for, at vanddyr fik lemmer og blev til landdyr. Her er vi flere hundrede millioner år tilbage i tiden.

Langt senere, for bare et par hundrede tusind år siden, udviklede det moderne menneske sig i Afrika, og med vores mentale evner fulgte en rastløshed, som skulle blive drivkraften, der gav os verdensherredømmet. Læs om det i artiklen “Vi er verdens mest nysgerrige pattedyr”.

Og skal vi endnu længere ind til kernen af, hvem vi er, er der måske hjælp at hente hos hjerneforskerne. I artiklen “Ud af kroppen” fortæller vi om, hvordan studier af patienter med vrangforestillinger kan være med til at afdække, hvad vores “jeg”-oplevelse dybest set består af. God læselyst! Jens E. Matthiesen Chefredaktør

Indblik: Blodet er kroppens multikunstner

Vores blod løser et utal af opgaver i kroppen og rummer nøglen til behandling af en lang række lidelser.

Louisiana synker i havet

Dæmninger langs Mississippifloden truer paradoksalt nok med at oversvømme Louisianas kystområder. Uden flodens aflejringer synker landet og opsluges af havet.

Vrangforestillinger viser vej til vores “jeg”

Nye studier af, hvad der sker i hjernen hos patienter med ud af kroppen-oplevelser, leder forskerne på sporet af, hvad der skaber vores “jeg”.

Fossil ændrer samlejets historie

Fundet af et foster i et fossil af en panserhaj viser, at samleje mellem kønnene måske bragte livet på land.

Gud fortrængte Europas gudinder

Magtfulde gudinder var en central del af oldtidens religioner. Men jøde- og kristendommen sendte dem ud i mørket.

Læs også om:

Nye møller kan høste vindenergi overalt Verdens rovdyrbestande er under pres Fotodokument: Rejs Jorden rundt med ISS Vand – i utrolige og tankevækkende tal

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: