Frontpage 3/2011

Velkommen til nr. 3/2011

I dette nummer: Læs om drama i oldtidens Egypten, kønskamp hos ænderne og ti smarte metoder til at lægge ren energi på lager.

24. januar 2011 af Jens E. Matthiesen

For over 3300 år siden udspillede der sig et af de største dramaer i verdenshistorien. To supermagter lå i krig med hinanden, og da kongen over den ene magt døde, tog hans enkedronning en drastisk beslutning: I hemmelighed tilbød hun at gifte sig med fjendens kongesøn, så hun ad den vej ikke bare kunne fastholde magten over sit eget rige, men sikre sine efterkommere magten over dem begge. Det var højt spil og et landsforræderi uden sidestykke. Men planen mislykkedes. Nogen fik kendskab til den og dræbte kongesønnen, før han nåede frem til enkedronningen.

De to supermagter var Egypten og Hittitterriget, og vi kender historien fra kilder på begge sider. Men en uløst gåde har plaget egyptologerne i årtier: Hvem var den egyptiske dronning? Var det den magtfulde og navnkundige Nefertiti, eller var det den senere enke efter Tutankhamon? Nye beviser har overbevist nogle af forskerne, så de nu endelig er klar til at fælde dommen.

Jens E. Matthiesen Chefredaktør

Rumkapløb var russisk roulette

Da Jurij Gagarin for 50 år siden blev det første menneske i rummet, var det startskuddet til et kapløb, som tvang USA og Sovjet ud i en række risikable missioner.

Kønskamp har givet andrikken en kæmpepenis

Hannen hos den argentinske skarveand har udviklet en grotesk lang penis i kampen for at sikre sine gener. Men hunnen har taget sine forholdsregler.

10 smarte metoder lægger ren energi på lager

Svagheden ved vedvarende energi er, at den ikke altid er tilgængelig, når vi har brug for den. Det kan nye metoder til effektiv energilagring ændre på.

Gyroskop i øret giver patienter balancen tilbage

Mange mennesker lider af konstant svimmelhed, fordi balanceorganet i det indre øre er ødelagt. Det kan et nyt implantat rette op på.

Næste verdenskrig bliver udkæmpet på nettet

Hackerangreb og cyberspionage kan blive de vigtigste våben i fremtidens krige. Oprustningen er allerede i fuld gang.

Læs også om:

Ekspedition rejser til Jordens indre Nye fund: De første aber kom fra Asien Nu ved forskerne, hvorfor akupunktur virker

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: