Frontpage 6/2011

Velkommen til nr. 6/2011

Følg med i Illustreret Videnskabs nye serie: Drømmen om Mars.

1. april 2011 af Jens E. Matthiesen

Man kommer til at hade folkene i kontrolcenteret. Irritationen mod kollegerne begynder at vokse til skænderier, og efterhånden er det kun arbejdet, som kan holde depressionen fra livet. Sådan føles det at være med på en rejse til Mars, hvis man skal tro de forsøgspersoner, som har været tættest på at prøve det. I eksperimenter, hvor de har været isoleret i lige så lang tid, som en tur til den røde planet vil tage, har de på krop og sjæl erfaret, hvor stor en belastning det vil være. De har også oplevet, hvor dybt afhængige vi er af banale jordiske ting som synet af planter, følelsen af vinden mod huden, fuglesang osv.

Erfaringerne viser tydeligt, at det ikke bliver nogen skovtur for de astronauter, der skal sendes af sted mod Mars. Alligevel bliver det dem, der tager det første skridt på vejen mod menneskehedens ultimative drøm – at indtage en fremmed klode og gøre den til vores andet hjem. Følg med i den nye serie, hvor vi sætter fokus på de tre etaper i rejsen mod drømmen: forberedelsen, udforskningen og erobringen. Jens E. Matthiesen Chefredaktør

Vacciner står over for en revolution

Forskere verden over er i fuld gang med at udvikle vacciner, som ikke kun forebygger, men også helbreder sygdomme.

Store sten skøjter gennem ørkenen

Hvordan kan klippeblokke trække dybe spor gennem sandet i Death Valley? En tjekkisk geofysiker har løst den gamle gåde.

Sådan følger vi klodens opvarmning

Vi hører ofte, at det bliver varmere og varmere på Jorden. Læs, hvordan forskerne regner gennemsnitstemperaturen ud.

Ét år efter olieindustriens sorteste uheld

Den store eksplosion på en boreplatform i Den Mexicanske Golf skabte sidste år den værste oliekatastrofe i historien. Men erfaringerne fra oprydningen gør os bedre rustet til næste gang, uheldet er ude.

Vores fedtceller har godt af en tur i bjergene

Tynd luft og kulde kan omdanne vores fedt fra de skadelige hvide fedtceller til de gavnlige brune. Resultatet er vægttab.

Læs også om:

Nu bygger forskerne robotter af dna Dyr foretrækker højre frem for venstre Akropolis bliver genopført sten for sten Mikrochip afslører biens hemmeligheder

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: