Bliver dyr også nærsynede?

Kan dyr i naturen lide af øjenproblemer, og hvis de kan, hvordan klarer de sig så?

Nærsynethed er en skavank, som rammer mange mennesker. Den skyldes, at øjeæblet er for langt i forhold til dets brydningsevne, og øjet kan derfor ikke fokusere ordentligt på lang afstand. Men nærsynethed er sjældent hos dyr. Nogle arter er ganske vist nærsynede fra naturens hånd. Det gælder fx vanddyr som sæler. På grund af de særlige lysforhold i vand skal et øje være en smule nærsynet for at virke ordentligt i det våde miljø. Når dyret er oppe på land, ser det til gengæld lidt dårligere. Omvendt findes der fx mange rovfugle, som er ekstremt langsynede. Endelig er der dyr, som er helt eller delvist blinde, men de lever typisk under forhold, hvor synet ikke har nogen betydning. Det er vanskeligt med sikkerhed at konstatere, om andre dyr med normelt syn kan udvikle nærsynethed som et handicap. Det er ikke utænkeligt, da øjenform og -størrelse kan variere genetisk. Den naturlige udvælgelse vil imidlertid slå hårdt ned på de individer, som ikke kan klare sig. Rovdyr er fx afhængige af synet, når de jager, og nærsynede dyr vil derfor ikke overleve ret længe. Derimod er der med sikkerhed mange dyrearter, der har tendenser til øjensygdomme. Sæler og søløver rammes fx ofte af grå stær. Men ingen af disse sygdomme truer det enkelte dyrs muligheder for at formere sig og sikre artens overlevelse.