Er Jesus en historisk person?

I forhold til, hvad historikere normalt har af kildemateriale på personer, der har levet for 2000 år siden, er Jesu eksistens relativt veldokumenteret. Flere forholdsvis uafhængige kilder omtaler en person kaldet Kristus. De vigtigste kilder til Jesu liv er de fire evangelier, som findes i Det Nye Testamente. Vi ved ikke med sikkerhed, hvor gamle evangelierne er, men de skønnes at være forfattet mellem 60 og 90 år efter Jesu fødsel. Bibelforskere anser Markusevangeliet for det ældste, og Matthæus og Lukas har tydeligvis kendt og benyttet Markus’ fremstilling. Johannesevangeliet er imidlertid væsentligt anderledes, og de forskellige evangelier styrker troen på, at Jesus har eksisteret. Ud over evangelierne er Paulus’ Korintherbreve vigtige kilder til Jesu liv. Brevene er skrevet 10-20 år efter Jesu død. Kristus eller Jesus kendes også fra jødiske og romerske skrifter. Den jødiske militærmand og historieskriver Josefus (37-100 e.Kr.) nævner ganske kort Jesus, og jødiske skriftlærde, de såkaldte rabbinere, nævner også Jesus sporadisk. Jesus kaldes en uægte søn af Maria og en romersk soldat, og det fortælles, at Jesus blev hængt påskeaften. Den romerske historiker Sueton (70-130 e.Kr.) skriver om Jesus, at kejser Claudius drev jøderne bort fra Rom på grund af “en vis Chrestus”. Også den berømte romerske historiker Tacitus nævner Jesus. Tacitus fortæller, at kejser Nero i år 64 gav de kristne skylden for Roms brand, og at de kristne havde navn efter Kristus.