Dyr, som normalt lever under vand hele tiden, sover også under vandet. Det gælder fx fiskene, der ofte indtager højst besynderlige stillinger, når de sover. De fleste luftåndende havdyr som fx hvaler og havskildpadder sover i vandoverfladen, men der findes faktisk også luftåndende havdyr, som er i stand til at sove under vandet. Det gælder fx sælen, der kan sove helt neddykket. Den stiger blot op til overfladen efter luft med jævne mellemrum uden at vågne. Oftest sover den dog lige i overfladen, kun med snuden eller det øverste af hovedet over vandet. Det hører til sjældenhederne, at flyvende dyr er i stand til at sove, mens de er på vingerne. Blandt fuglene er mursejleren den eneste art, som med sikkerhed kan klare dette kunststykke. Når mørket falder på, stiger flokken højere og højere op i luften, og her “lægger” mursejlerne sig til at sove. De strækker blot vingerne ud fra kroppen og holder dem stille og begynder så langsomt at svæve i zigzag ned mod jorden, nærmest som et faldende blad. Nedstigningen tager nogle minutter, men mursejlerne vågner, inden de rammer jorden, formentlig pga. tryk- eller temperaturforandringer. Så stiger de stille og roligt til vejrs og tager sig en ny lur. Mursejleren har i den grad tilpasset sig livet i luften, at den også er i stand til både at spise og parre sig, mens den er på vingerne.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.