Findes der pengeløse samfund?

Er der nogen steder i verden, hvor man ikke bruger penge eller måske har helt andre former for betalingsmidler?

Nu om dage er mønter, sedler og plastic nået ud til enhver afkrog af verden. Men tidligere har der været et utal af forskellige betalingsmidler i brug rundt om i verden. For eksempel er stillehavsøen Yap, der ligger nord for Ny Guinea, berømt for sine stenpenge, der har form som møllehjul. De største af dem kan have en diameter på tre-fire meter. Af gode grunde bliver de sjældent flyttet, men kan derimod skifte ejer i forbindelse med vigtige transaktioner. Mens stenene er specielle, har skalpenge været almindelige mange steder. Således har man i Vestafrika brugt kaurier – små hvide porcelænssnegle – ved lokale handler helt op i 1980’erne. Ligeledes har kvæg, kobberarmbånd, messingstænger og gin været almindelige betalingsmidler i denne del af verden. I det hele taget har ting, der har haft stor værdi eller været essentielle i et område, kunnet bruges som betalingsmidler. Det gælder for eksempel salt i Sahara, røde fjerbælter fremstillet af en sjælden fugls fjer på Santa Cruz, blokke af presset te i Kina og ris i Japan. Inden man fandt på at bruge forskellige ting som betalingsmidler, har der eksisteret bytteøkonomier. Her byttede man varer og tjenesteydelser ud fra en fælles opfattelse af, hvad tingene var værd. Derimod kender forskerne ingen eksempler på samfund uden en eller anden form for værdiudveksling.