Ændrer frysepunktet sig med højden?

Det er det faldende tryk, ikke højden, som er ansvarlig for, at vands kogepunkt ændrer sig fra cirka 100° celsius ved havets overflade til omkring 69° celsius på toppen af Mount Everest.

På samme måde varierer vands frysepunkt med trykket, men ændringerne er meget små under de forhold, vi normalt møder på Jorden. Både ved havets overflade og på toppen af verdens højeste bjerg fryser vand ved cirka nul grader.

Vands frysepunkt ændrer sig først nævneværdigt, når trykket er omkring 100 gange højere eller lavere end det, vi finder på jordoverfladen. På toppen af Mount Everest er trykket kun cirka en tredjedel af trykket ved havets overflade, og vandets frysepunkt ændres derfor ikke.

I et fiktivt 25 kilometer dybt ocean ville det høje tryk betyde, at vandet var flydende ned til temperaturer omkring minus 20° celsius. Omvendt har vand under meget lavt tryk ingen flydende fase, men går direkte fra gasform, altså vanddamp, til fast form, altså is. Nær vakuum, hvor trykket er stort set ikke-eksisterende, forbliver vand på gasform ned til temperaturer på omkring minus 70° celsius.

Hvordan vand opfører sig under forskellige temperaturer og tryk kan i øvrigt aflæses i et såkaldt fasediagram.

Tryk bestemmer frysepunktet

Det er ikke højden, men derimod trykket, som bestemmer vands fryse- og kogepunkt. I praksis skal trykket dog være 100 gange højere eller lavere end ved havoverfladen, før frysepunktet ændrer sig.