Selv om termometeret er over nul, kan luften virke iskold, når det blæser. Det skyldes dog ikke, at blæsten gør luften koldere, men derimod en større udskiftning i luften, som huden derfor har sværere ved at opvarme. Fænomenet kaldes vindafkøling eller wind chill.
Når kroppen producerer varme, bliver varmen fordelt rundt i kroppen via blodet. Fra huden går varmen ud i luften, som varmes en smule op. Er vinden svag, er luftudskiftningen lav. Er vinden kraftig, er luftudskiftningen større, og huden taber mere varme. Temperaturen i blæsevejr føles derfor lavere.
Effekten på vores krop er da også helt reel, idet risikoen for frostskader er større, når det blæser.
Wind chill-faktoren er et mål for vindens afkølende effekt. Den blev oprindeligt opstillet efter forsøg med vindens effekt på cylindre med varmt vand, men beregnes i dag på baggrund af kliniske forsøg med testpersoner.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.