Hvad er sørøg?

Sørøg er en slags tåge, der ligger lige over vandet. Den opstår, når varmt vand damper op i en koldere luft og fortættes til dråber. Fænomenet, hvor vandspejlet ser ud til at skjule tusinder af små skorstene, opstår derfor typisk, når en luftmasse med temperaturer under frysepunktet ligger over åbent vand.

Når dampen fortættes til dråber i den kolde luft, skyldes det, at den kan rumme mindre vand i dampform, end varmere luft kan. Princippet er det samme som i almindelig skydannelse, hvor afkøling skaber vanddråber eller iskrystaller i luften. Mængden af damp er bestemt af vandets temperatur, og i sørøgens tilfælde pumpes der altså mere damp op i luften, end den kan indeholde.

Sørøg kommer med vinden

Få centimeter over overfladen fortætter de relativt store mængder damp sig, men da en klar og kold luftmasse oftest er ganske tør, fordamper vanddråberne igen, når de er nogle meter oppe i luften. I vindstille vejr giver denne fordampning ofte det resultat, at dråberne ikke bliver opløst, og der dannes en regulær tåge. Sørøg er altså et fænomen, man støder på, når der er vind. Ofte har vinden en tendens til at ordne dampsøjlerne i rækker, hvilket blot forstærker illusionen af en række skorstene under vandet, der har givet navnet “sørøg”.

På nordlige himmelstrøg er der typisk to situationer, hvor fænomenet kan opleves. Når kold og tør luft i vintermånederne presses ud over åbent hav, vil hele havet stå og dampe. I noget mindre målestok kan sørøg opleves efter en stjerneklar nat med stor afkøling inde over land. Det varmere vand starter en landbrise, der trækker den kølige luft ud over vand. Her opstår sørøgen nogle meter ude over vandet med retning væk fra kysten.

Sørøg er også almindeligt i arktiske egne, hvor en kold og tør luft fra is- og sneklædte om­råder bliver ført ud over åbent vand.