Hvor store kan rovdyr blive på land?

Er der nogen grænse for størrelsen på kødædende, landlevende pattedyr?

Arctodus simus var engang det største landlevende rovpattedyr, men nu er det isbjørnen
Alaska Stock Images/NGS & Ark/Wikimedia
Arctodus simus var engang det største landlevende rovpattedyr, men nu er det isbjørnen

Alle rovdyr på landjorden står over for energimæssige udfordringer, når det gælder, hvor store de kan blive. Jo mindre deres energi­behov er, desto større kan de blive, hvis der ellers er egnede byttedyr med en passende stor størrelse til stede i deres miljø.

Krybdyr har således mindre behov for energi end patte­dyr, da de henter varme fra omgivelserne og ikke selv bruger energi på varmeproduk­tion. For eksempel har et 1 kilo tungt krybdyr brug for 13-14 gange mindre føde end et lige så tungt pattedyr, der skal bruge energi på at opretholde en temperatur på cirka 39 grader.

Store pattedyr nedlægger store byttedyr

Når pattedyr kommer op over en vægt på 20-25 kilo, kan de som regel kun få dækket deres energibehov ved at nedlægge byttedyr, der er på deres egen størrelse eller derover. Fordelen ved at nedlægge så stort et bytte er, at rovdyret får meget energi og føde på én gang. Ofte har det føde til mange dage i et enkelt bytte, og det har udviklet en adfærd, hvor det kan æde meget store mængder kød og gemme resterne for andre dyr. Hvis store rovdyr skulle leve af smådyr, ville de ikke have tid nok til at skaffe den fornødne energi.

Biologer fra Institute of Zoology i London har beregnet, hvor store kødædende pattedyr kan blive, når man kender deres stofskifte og deres fødeindtag. De fandt frem til en øvre grænse på 1100 kilo. Det er en del mere end isbjørne, hvor hanner vejer omkring et halvt ton, men svarer næsten til vægten af bjørnen Arctodus simus, der uddøde for 20.000 år siden. Med 800-1000 kilo var den det største kødædende, landlevende pattedyr.

Velkommen til blad 13/2010

Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Forskerne kan forbedre hukommelsen hos mus og mennesker med gensplejsning og piller. Ville du tage imod sådan en behandling?


Masser af mærkelige fakta

Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.

Hent artikelserien 'I tal'

IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?