Når mejerne går omkring, er deres kompakte krop hængt op lige over underlaget i otte ben, der har flere bøjelige led.
Denne ophængte facon menes at give mejeren øget stabilitet på kroppens udsatte steder. Nogle mejere har små, meget bevægelige led for enden af benene, som – ligesom gribehalen hos nogle aber – kan slynges omkring fx tynde plantestængler og dermed give mejeren bedre forankrings- og klatremuligheder.
Man har også set, at mejere kan gribe fat i andre mejeres ben med denne slynge.
Benene hos mejere kan desuden afkastes, hvis en fjende griber fat i dem, men der vokser ikke nye ud igen. Selv om benene hos mange mejere er uhyre tynde, er der faktisk små sener og muskler inden i dem, som sørger for bevægeligheden. Men benene har også en anden og speciel funktion.
De langbenede mejere anvender ofte en passiv fødesøgning, hvor de sidder helt stille og spreder deres lange ben ud over underlaget. På den måde fungerer de som et slags spindelvæv, der registrerer bevægelser fra forbipasserende smådyr.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.