Vil man høre et eksempel på kliklyde, kan man ganske rigtigt lytte til Miriam Makebas hit fra 1960’erne. Kliklyde, eller clicks, er smækkende eller smaskende lyde. De fremkommer fx, når man suger luft ind i munden, presser bagtungen mod ganen og lukker munden fortil med læberne. Når man så sænker tungen, så der dannes undertryk i munden, og pludselig åbner læberne, opstår der en klik- eller smæklyd. Lydene kan også frembringes alene med læberne. De smæk med tungen, ryttere laver for at signalere til hesten, er faktisk kliklyde. Det samme gælder den beklagende lyd, vi laver ved at smække med tungen lige bag tænderne (tsk-tsk), når nogen fortæller noget trist, og når vi efterligner kysselyde. Clicks indgår som naturlige konsonantlyde i khoisan-sprog, der tales i det sydlige Afrika. Khoisan omfatter omkring 25 sprog og tales af cirka 200.000 mennesker i lande som Sydafrika, Namibia, Botswana, Angola, Zimbabwe og Tanzania. Da de første hollandske kolonialister kom til området, kaldte de beboerne for hottentotter (“hot en tot” på afrikaans betyder hot og tot), hvad der oprindeligt var et forsøg på at efterligne de smækkende lyde, de indfødte kunne frembringe med tungen. Kliklydene har bredt sig til nogle af de omgivende bantusprog og indgår endda i enkelte sprognavne som fx i !kung og /kham, hvor ! og / markerer kliklyde. I andre dele af verden kendes clicks kun som lyde, ikke som sprogelementer.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.