Hvordan tager man tid på et 100-meter-løb?

Det ser ofte ud, som om deltagerne kommer i mål på samme tid i fx et 100-meter-løb. Hvordan fungerer tidtagningen i løbet?

I et 100-meter-løb kan det være en tusindedel sekund, der skiller deltagerne. Derfor måles tiden med en laserstråle, og målstregen fotograferes med 3000 billeder i sekundet. Startskuddet går, og en mikrofon opfanger skuddet og starter tidtagningen. Ved målstregen passerer løberne en laserstråle, som stopper tidtagningen. Samtidig optager et digitalkamera en serie billeder af løberne.
AFP/Scanpix
I et 100-meter-løb kan det være en tusindedel sekund, der skiller deltagerne. Derfor måles tiden med en laserstråle, og målstregen fotograferes med 3000 billeder i sekundet. Startskuddet går, og en mikrofon opfanger skuddet og starter tidtagningen. Ved målstregen passerer løberne en laserstråle, som stopper tidtagningen. Samtidig optager et digitalkamera en serie billeder af løberne.

Engang måtte en dommer med et stopur ­afgøre, hvem der vandt et løb. Men i dag er det marginaler, som skiller eliteløberne, og det stiller enorme krav til tidtagningen i fx et 100-meter-løb. Her kan det sagtens være en tusindedel sekund, der skiller deltagerne.

Tidtagningen i løbet begynder i det øjeblik, startskuddet går.
En mikrofon opfanger skuddet og starter uret, og en højttaler bag hver startblok sikrer, at lyden når løberne på samme tid.

Ikke nok med hånd eller fod

Når de få sekunder senere passerer målstregen, løber de samtidig gennem en laserstråle. Når laserstrålen brydes, registreres tidspunktet, hvor det sker. Desuden optager et digital­kamera løberne, når de passerer målet, med op til 3000 billeder i sekundet.

Ved at analysere billederne kan løbernes tid fastslås med en nøjagtighed på en tusindedel sekund. Det skal være løberens krop, som er i mål – det er ikke nok med en hånd eller en fod.

Undrer du dig over noget? Send et spørgsmål til Spørg Os

Velkommen til blad 13/2010

Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Forskerne kan forbedre hukommelsen hos mus og mennesker med gensplejsning og piller. Ville du tage imod sådan en behandling?


Masser af mærkelige fakta

Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.

Hent artikelserien 'I tal'

IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?