Engang måtte en dommer med et stopur afgøre, hvem der vandt et løb. Men i dag er det marginaler, som skiller eliteløberne, og det stiller enorme krav til tidtagningen i fx et 100-meter-løb. Her kan det sagtens være en tusindedel sekund, der skiller deltagerne.
Tidtagningen i løbet begynder i det øjeblik, startskuddet går.
En mikrofon opfanger skuddet og starter uret, og en højttaler bag hver startblok sikrer, at lyden når løberne på samme tid.
Når de få sekunder senere passerer målstregen, løber de samtidig gennem en laserstråle. Når laserstrålen brydes, registreres tidspunktet, hvor det sker. Desuden optager et digitalkamera løberne, når de passerer målet, med op til 3000 billeder i sekundet.
Ved at analysere billederne kan løbernes tid fastslås med en nøjagtighed på en tusindedel sekund. Det skal være løberens krop, som er i mål – det er ikke nok med en hånd eller en fod.
Undrer du dig over noget? Send et spørgsmål til Spørg Os
Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.
Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.
IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?