Det er rigtigt, at der ikke er et direkte påbud om slør i Koranen. Den tekst, der ofte tages til indtægt for sløret, er Koranens sura 24, vers 31, som påbyder muslimske kvinder “at sænke blikket, være anstændige, at tildække deres bryst og ikke fremvise deres ynder for fremmede.” I sura 33, vers 59, rådes kvinder ligeledes til “at trække deres kapper omkring sig, når de går ud”. Selve traditionen med slør inden for islam er yngre end religionen. Men længe før islams opståen fandtes traditionen bl.a. i Syrien og i Mesopotamien – det nuværende Irak. I et kodeks fra omkring 1100 f.Kr. fremgår det, at gifte kvinder og anstændige døtre skulle bære slør udendørs. Hidjab, der er en islamisk fællesbetegnelse for skel, forhæng eller slør, blev i løbet af 1900-tallet et omdiskuteret emne i mange islamiske samfund. I Egypten opstod en feministisk bevægelse, der fik mange kvinder til selv at forkaste sløret, mens vestligt orienterede regenter i henholdsvis Iran og Tyrkiet simpelt hen forbød kvinder at bære slør, som de mente var et tegn på tilbageståenhed.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.