Hvorfor griner vi egentlig?

Latter er en form for kommunikation, der blandt andet viser vores tilhørsforhold til andre mennesker. Selv om man godt kan grine for sig selv, har undersøgelser vist, at sandsynligheden for at bryde ud i latter er 30 gange større, hvis vi er i en social sammenhæng med andre mennesker, end hvis vi er helt alene.

Normalt udtrykker latteren et tillidsforhold og et fællesskab med dem, vi griner sammen med. I modsætning til andre primater, der kun griner for sjov, kan menneskets latter også signalere lettelse, hån, overbærenhed eller andre følelser. Latter kan blandt andet være en måde at få afløb for medfølelse eller sorg på.

Hjerneskanninger viser, at afkodning og vurdering af en vittighed foregår to steder i pandelappen. Afkodningen sker i små områder i højre og venstre side, mens vurderingen sker midt i den forreste del.

Der er tilsyneladende flere hjerneområder involveret i latter. Et britisk hjerneskanningsforsøg­ fra 2001 viste således, at små områder i højre og venstre side af pandelappen er involveret i at ­afkode en vittigheds pointe, men at forskellige typer af vittigheder ikke bearbejdes i præcis de samme områder.

Når vittigheden var afkodet, var det imidlertid et andet område forrest i pandelappen, der vurderede, om den var sjov. Og efter alt at dømme er det et tredje hjernecenter øverst i pandelappen, der udløser selve latteren. Det viste amerikanske forskere i 1998, da de med elektriske impulser fik en 16-årig pige til spontant at bryde ud i latter.