Hvorfor kysser paven jorden?

Det er ikke alle paver, der kysser jorden. Den nuværende pave, Benedikt 16., er for eksempel ikke kendt for at gøre det, mens hans forgænger, Johannes Paul 2., gjorde det meget i forbindelse med sin store rejseaktivitet.

Der gives to overordnede forklaringer på denne gestus. Den ene går ud på, at paven kysser jorden i ærbødighed for og af kær­lighed til det land og den befolkning, han er kommet for at besøge. Hans bøjede, ydmyge stilling svarer til den, en undersåt eller tjener tidligere indtog over for sin herre. Denne type tilbedende kys kan også rettes mod hellige symboler som Bibelen, det nationale flag og fædrelandets (eller andre landes) jord.

Den anden forklaring tager udgangspunkt i ældre tiders tradition med at kysse jorden og plante et flag i et land, man har erobret. Da Columbus eksempelvis ankom til den ø, han siden kaldte San Salvador, bøjede han sig ned, kyssede jorden, plantede det spanske flag og erklærede, at øen nu var spansk.

Gestus med stærk symbolværdi

De, der opfatter Johannes Pauls besøg positivt, udlægger kysset som en respektfuld handling, mens kritiske iagttagere ser den som et forsøg på at vinde de mange rejsemål, eller dele af befolkningen, for katolicismen. Den stærke symbolværdi, der ligger i at kysse et lands jord, kom især til udtryk på Johan­nes Paul 2.s rejse til Mellemøsten i 2000, hvor han besøgte både Israel og den palæstinensiske flygtningelejr Dheisheh.

Da han landede i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv, kyssede han ­jorden her, og da han besøgte lejren, fik han overrakt en skål med jord fra Vestbredden. Den kyssede han også, og det blev i pressen udlagt som tegn på, at paven støttede to ­stater: en israelsk og en palæstinensisk.