Set i bakspejlet kan man undre sig over, at det kunne lade sig gøre at flyve til Månen allerede i 1969. At det lykkedes, skyldes ikke mindst den kolde krig og det eskalerende rumkapløb. Præsident Kennedy gav det løfte at landsætte mennesker på Månen inden udgangen af 60´erne. Det prestigebetonede Apollo-projekt skulle så leve op til præsidentens løfter, og derfor gik det stærkt med at komme til Månen. Siden er lysten til at besøge Månen blegnet. Den naturlige udvikling for et langsigtet rumfartsprogram ville ellers være at oprette månebaser, hvorfra rumforskerne kunne foretage videre undersøgelser. Men der er ingen prestige i at flyve til Månen i dag, og samtidig er månebaser en meget dyr investering, så i stedet satser man på rumstationer, der kredser omkring Jorden, senest den storstilede ISS (International Space Station). Månens bagside ville ellers være det ideelle sted at placere et observatorium, både for de optiske astronomer og radioastronomerne. De optiske astronomer ville kunne observere andre planeter uden at skulle døje med Jordens urolige og uigennemsigtige atmosfære. Og radioastronomerne ville kunne lytte efter signaler i rummet i alle frekvensområder, også dem, der på Jorden er blokeret af kommercielle og militære formål.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.