Et slag i hovedet får hjernen til at hamre ind mod kraniets inderside, så den udsættes for et tryk. Alle nerveceller er følsomme over for trykpåvirkninger, som kan få dem til at affyre nervesignaler. Det gælder også de nerver, der er involveret i synssansen. Slaget aktiverer altså en række tilfældige synsrelaterede nerver, og det viser sig i form af lysprikker i synsfeltet. Når det efter et slag i hovedet ringer for ørerne, er det, fordi nerverne i høresansen aktiveres.
Stjernerne, du ser, når du er træt eller svimmel, skyldes også tilfældig aktivering af hjernens nerveceller. Men her er årsagen typisk kemisk i stedet for en rent fysisk trykpåvirkning. Nervesignaler dannes og videreføres fra nerve til nerve ved hjælp af kemiske stoffer og reaktioner, der er afhængige af, at hjernen har adgang til ilt og energi.
Er man træt, kan iltforsyningerne være dårlige. Stoffet glutamat, der har en vigtig rolle i reguleringen af hjernens nervesignaler, produceres i større mængder, når hjernen mangler ilt, og det udløser en forhøjet aktivitet i nervecellerne. Dette kan skabe en ubalance i nervesignalerne, der påvirker synssansen, så vi ser stjerner.
Træthed kan medføre iltmangel i hjernen. Det kan få nervecellerne til at udskille ekstra meget af stoffet glutamat, så der udløses ekstra nervesignaler. Sker det i nerver knyttet til synssansen, ser vi stjerner.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.