Får vi flere og flere jordskælv?

Hyppigheden af jordskælv på verdensplan er temmelig konstant, selvom antallet ­varierer fra år til år. Ser vi for eksempel på antallet af skælv mellem styrke 7 og 8 på richterskalaen, så er der i gennemsnit 17 af dem om året. Nogle år, som 1986 og 1989, var der kun seks, og andre, som 1943, over 30, men set over længere perioder på 50 eller 100 år er antallet konstant.

Når vi alligevel oplever det, som om jordskælv er meget hyppige i visse perioder, skyldes det, at vi kun hører om de få, der enten er ekstremt kraftige eller har særlige konsekvenser for os – det kan for eksempel være, fordi de udløser en ­tsunami. Set fra et menneskeligt synspunkt kan effekten af et jordskælv således ikke angives i et tal på richterskalaen, men bør i stedet regnes i menneskeliv, materielle ødelæggelser og økonomiske tab.

Af de 17 årlige skælv, som ligger mellem 7 og 8 på richterskalaen, hører vi måske om ét, der virkelig fører ødelæggelser med sig. Derfor husker vi jordskælvet, som ramte Haiti den 12. januar 2010 og muligvis kostede helt op mod 300.000 livet – mens vi glemmer jordskælvet, som ramte den japanske Ryukyu-øgruppe seks uger senere. Og det til trods for, at de begge målte præcis 7,0 på richterskalaen.

At antallet af skælv over tid er konstant, er logisk nok med tanke på de processer, som ligger bag. Jordens skorpeplader bevæger sig som følge af en jævn kraft fra Jordens indre. Det betyder også, at i den zone, hvor to plader støder sammen, ­bygges spændingen op i et jævnt tempo. Over tid er det derfor den samme mængde energi, der udløses ved jordskælv.