Er det rigtigt, at kamæleoner camouflerer sig?

Den første, som skrev om kamæleoners fantastiske evne til at skifte farve, var den græske filosof og naturhistoriker Aristo­teles. Han var også den første, der fejlagtigt antog, at kamæleoner primært skifter kulør for at falde sammen med deres omgivelser. Siden har utallige forskere og almindelige mennesker troet det samme.

Kamæleoner kan ganske rigtigt ændre deres farve, så den passer med omgivelserne, men camouflagevirkningen er som regel rent sekundær. Tit og ofte gør kamæleoner tværtimod, hvad de kan for at være så iøjnefaldende som muligt.

Kamæleoner kommunikerer med farver

Baggrunden er, at kamæleoner først og frem­mest bruger deres farver til at kommunikere med hinanden. Dyrenes normale grundfarver er grønlige eller brunlige alt efter art og levested, men hvis de bliver vrede eller forskrækkede, får de hurtigt sorte pletter eller skifter farve til helt sort.

Men kamæleoner kan også antage anderledes og meget mere strålende orange, røde og gule nuancer. De bruges specielt i forbindelse med dyrenes kurtisering. For eksempel bliver hanner, der forsøger at gøre indtryk på hunner, ekstremt kulørte.

Farveskiftene er særlig tydelige hos de store arter som den op til 75 centimeter lange panterkamæleon. Dværgkamæ­leoner har større risiko for at blive bytte for et rovdyr, og derfor anvender de i højere grad farverne som camouflage.

Kamæleoner kan også bruge farveskift til at regulere kropstemperaturen. Når det er koldt om morgenen, er de mørke, så de hurtigere opsuger Solens stråler, mens de bliver lysere senere på dagen.