Det er muligt for en kvinde at amme et adopteret barn, men det kræver typisk lægehjælp og en stor indsats af kvinden. I nogle tilfælde kan kvinden producere nok mælk til, at barnet kan leve af det, indtil det er stort nok til at få fast føde. Men i de fleste tilfælde må amningen suppleres med modermælkserstatning.
I tiden op til adoptionen skal kvinden bruge en brystpumpe, som stimulerer brystvorterne på samme måde, som barnet gør, når det dier. Dette stimulerer nemlig produktionen af mælk. I kombination med pumpningen giver lægen så en type medicin (metoclopramid, chlorpromazine eller domperidone), der får kvindens krop til at danne hormonet prolaktin, som ligeledes sætter mælkeproduktionen i gang.
Hvis kvinden aldrig har ammet eller født, kan lægen give hende kønshormoner (progesteron eller østradiol). Tilskuddet efterligner det skift i hormoner, der naturligt sker i kroppen, når en gravid kvinde føder, og som er med til at sætte produktionen af mælk i gang i hendes bryster.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.