Kan vi overleve et supervulkan-udbrud?

Supervulkaner er en betegnelse for de allerkraftigste vulkaner. De udspyer mere end 1000 km3 aske og har den højeste værdi, otte, på det vulkanske eksplosivitetsindeks VEI.

Udbrud af supervulkaner er uhyre sjældne og forekommer i gennemsnit én gang per 100.000 år. Et af de kraftigste udbrud fandt sted for 74.000 år siden, da vulkanen Toba på Sumatra eksploderede og udspyede omkring 2500 km3 aske.

En klassisk vulkan har en kegleform dannet af bl.a. lava. Magmaen er tynd, hvilket giver hyppige, men også mindre udbrud. Supervulkaner er derimod kun kratere. En lurende supervulkan ligger ofte skjult under en sø dannet i krateret. Dens magma er tyk. Det giver få, men meget store udbrud.

Et andet eksempel på en supervulkan er den under Yellowstone National Park i USA, der går i udbrud med cirka 700.000 års mellemrum – sidst for 640.000 år siden.

Geologer er enige om, at en supervulkan i udbrud vil have ødelæggende virkninger for mennesket. Et område på størrelse med USA vil blive ødelagt direkte af eksplosionen eller gjort ubeboeligt af askenedfald. De enorme mængder af aske og gasser i atmosfæren vil samtidig skærme for sollyset, køle Jorden af og skabe en vulkansk vinter.

Hvis vulkanen under Yellowstone National Park går i udbrud, vil et område på størrelse med USA blive ubeboeligt på grund af eksplosionen og askenedfaldet.

Tobas udbrud gav således et globalt temperaturfald på 3-5 °C, og nogle forskere mener, vi var tæt på at uddø og kun var nogle få tusind individer tilbage.