Øjet har to slags synsceller, som vi bruger til at se med: stave og tappe. Stavene er de mest lysfølsomme og bruges til at registrere lys og mørke. Tappene registrerer farver og sætter kulør på de sort-hvide billeder, som stavene sender til hjernens synsbark.
Tappene findes i tre udgaver, en for hver af farverne rød, grøn og blå. Ved svag belysning, for eksempel om natten, er lyset mange millioner gange svagere end om dagen. Derfor gælder det for øjet om at udnytte den smule lys, der er, bedst muligt ved at bruge stavene frem for at skulle dele lyset mellem de tre typer farvetappe. Det betyder dog også, at vi om natten kun ser verden i sort
og hvid, og derfor passer det, at alle katte ser grå ud uanset deres farve i dagslys.
De tre typer tappe, der registrerer rødt, grønt og blåt lys, kan tilsammen danne en hvilken som helst anden farve. Det samme princip bruges til at danne et nuanceret billede i for eksempel tv-skærme, hvor lys sendes gennem forskellige kombinationer af bittesmå røde, grønne og blå felter.
Medfødte eller senere tilstødte skader på tappene i øjet kan medføre hel eller delvis farveblindhed. Den mest almindelige form er rød-grøn-farveblindhed, hvor evnen til at skelne mellem rød, gul og grøn er nedsat.
Det menneskelige øje har brug for lys for at skelne farver. I mørke ser vi derfor verden i sort, hvid og grå. Foto: Corbris Polfoto
Undrer du dig over noget? Send et spørgsmål til Spørg Os
Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.
Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.
IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?